Hovedmenu
Genealogi
Johannes Valeur
3. generation: Herman Wallørs barn med Maria Johansdatter Meller:
Johannes Valeur, født 23. februar 1701 i Strandgade på Christianshavn, døbt 28. februar i Vor Frelsers Kirke, død 19. september 1771 på Nebbegaard, begravet 26. september fra Vor Frelsers
Kirke, København.
Assessor i hofretten, senere etatsråd og viceborgmester i København. Ejer af Nebbegaard i Nordsjælland.
~ 20. marts 1726 med Charlotte Sophia Kellermann, født Bülcke, døbt 5. september 1696 i Helligåndskirken i København, død 9. december 1758 i Købmagergade i København, begravet 16.
december i Vor Frelsers Kirke. Datter af Peter Bülcke og hustru Clara Elisabeth. Enke efter første ægteskab med handelsmand Christian Kellermann, ~ 7. juli 1713 i Skt. Petri
Kirke i København, død 1723, med hvem hun fik en søn, Peter Kellermann, døbt 4. oktober 1714 i Skt. Petri Kirke.
Børn:
1) Johannes Meller Valeur, født 29. december 1726, død 22. februar 1808.
2) Maria Elisabeth Valeur, født 16. december 1727, død 20. februar 1728.
3) Herrmann Christian Valeur, født 1. november 1728, begravet 5. december 1729.
4) Maria Elisabet(h) Valeur, døbt 19. eller 26. september 1729, død 23. juli 1731.
5) Herrmann Christian Valeur, født 23. december 1731, død 23. juli 1791.
6) Andreas Valeur, født 18. april 1733, død 19. januar 1811.
7) Peter Valeur, født 12. juli 1734, død 21. februar 1760.
8) Maria Elisabeth Valeur, født 24. september 1735, død 3. december 1736.
9) Friderich Valeur, født 31. december 1737, død 21. november 1738.
10) Mariana Valeur, født 19. maj 1739, død 2. november 1820.
Johannes Valeur er ifølge sine egne optegnelser født den 23. februar 1701 i faderens gård i Strandgade på Christianshavn. Fadderne ved hans dåb var Johannes Christensen Mellers kone Anne
(mormoderen), som bar ham, magister Lars Grøngaards Anne Dorthea, som holdt huen, stadshauptmand Johannes Christensen Meller (morfaderen), Mads Nielsen og Volf Sigmund
Hassius.
Efter endt skolegang på Kjøbenhavns Skole (Metropolitanskolen) blev han 20. juli 1720 immatrikuleret ved universitetet, 12. juni Baccalaureus philosophiæ og 24. august 1722 cand. theol. med
karakteren haud illaudabilis. Da han to år efter opholdt sig på Samsø, rimeligvis som huslærer, døde hans morfar, konferensråd Meller, 10. oktober 1724 i sin gård i Købmagergade. Det fik stor
betydning for den unge teologiske kandidat, der nu som sin afdøde mors eneste barn kom i besiddelse af den arvelod, som tilfaldt ham i hendes sted. Uafhængig i økonomisk henseende foretog den unge
Johannes efter morfaderens død en rejse i udlandet, blandt andet til Frankrig.
Efter sin hjemkomst giftede Johannes Valeur sig med Charlotta Sophie Bülcke. Hun havde allerede som helt ung giftet sig med borger og handelsmand i København Christian Kellermann, men var
blevet enke i 1723.
Ifølge familietraditionen boede Johannes Valeur på gården i Købmagergade, og det er ikke umuligt, at han tilbragte det første år af sit ægteskab der. Året efter, i 1727, købte han imidlertid gården matrikel
nr. 34 i Købmager Kvarter, beliggende på Østergade, af brandmajor Fuchs’ enke. Samtidig søgte Johannes Valeur ind i statstjenesten, og hans første ansøgning om embede er bevaret og findes i Rigsarkivet i
København. Ansøgningen blev bevilget, og den 23. juni 1727 fik han bestalling som kancelliråd og samme dag som assessor i Hofretten på Københavns Slot. Den kun 26-årige kancelliråd stod nu ved begyndelsen
af den offentlige virksomhed, der fremover skulle lægge beslag på hans tid og kræfter.
Ifølge en forening, som han og stadshauptmand Fielsted indgik 21. december 1729, afstod sidstnævnte ham forstanderskabet for Vor Frelser Kirke på Christianshavn. Foreningen blev kongeligt
konfirmeret den 23. december 1729. Samme dag fik Johannes Valeur bestalling som rådmand i København, dog uden Løn eller Indkomst for samme Raadmands Tieneste at nyde, førend den hannem efter hans
Senium kan tilkomme. Året efter blev han afskediget som assessor.
Hidtil havde Johannes Valeur ikke fået løn for sit arbejde. Under den store brand i 1728 led han betydelige tab og søger derfor ved første lejlighed at forbedre sin økonomiske stilling. Han indgår
1738 til Kongen med en ansøgning, som resulterede i et kongeligt missive af 9. januar 1739, ifølge hvilket han som nu virkelig Raadmands Embede tiltræder skulle få lønnen for den vakante
rådmandsstilling - ganske vist med den bemærkning, at han skulle dele lønnen med viceborgmesteren, kancelliråd Peter Ramshart, indtil en af borgmestrenes embeder blev ledigt, eller en
rådmands løn blev vakant. Samme år ønsker han sig fritaget for stillingen som kirkeværge, idet han beder om kvittering og justitsrådstitel. 28. november 1739 fik han bestalling som virkelig
justitsråd.
Ifølge kongeligt missive af 3. februar 1741 fik han befaling at indfinde sig i Højesteret den førstkommende 2. marts, da Højeste Ret denne Dag i indeværende Aar skulde tage sin Begyndelse og
den første Dag her paa Vort Slot Christiansborg vorde holdet. Selvom han nu beklædte stillingen, var der på den tid ikke tale om nogen egentlig bestalling som Højesteretsassessor. Som
justitsråd var han på en måde stillet til Højesterets disposition, selvom han ikke havde taget den juridiske embedseksamen, som blev indført i 1736. Sidste gang han havde sæde i retten var den 7.
marts 1771, et halvt år før han døde. 28. oktober 1749 fik han bestalling som etatsråd, 11. september 1750 som viceborgmester i København og 1. maj 1767 bliver han virkelig etatsråd.
Naturligvis blev en mængde hverv og arbejder læsset på skuldrene af den mand, der beklædte stillinger, som de her nævnte. Under arbejderne på genopførelsen af de kvarterer, som nedbrændte ved
Københavns brand i 1728, fik han rig lejlighed til at vise fremragende praktisk dygtighed. 1750 får han kongelig befaling til at medvirke ved udarbejdelse af et projekt til en medicinalordning, og
1756 ordre til at undersøge og påkende en sag mellem Havnekommissionen og flere indflydelsesrige grundejere.
Også i et job af en helt anden karakter kom han til at virke. Da han var meget litterært interesseret, navnlig påvirket af fransk kultur, var det kun naturligt, at han blev valgt til medlem af
teatrets direktion i det tidsrum, da Københavns Magistrat administrerede den danske skueplads. Her tog han sæde den 23. september 1757 og skulle forestå den kunstneriske side af teatrets ledelse.
Han blev meddirektør den 8. april 1761, men allerede den 30. juni 1762 afgik han fra stillingen. Takket være sin kollega justitsråd Christian Fædders hensynsløshed var han blevet led og ked
af denne virksomhed.
På det merkantile område fik han indflydelse som participant i Det vestindisk-guinesiske Kompagni. I 1729 bidrog han til oprettelsen af dettes sukkerraffinaderi. Nogle år efter stemte han på en
generalforsamling for, at Kompagniet skulle ophøre med den lidet indbringende slavehandel. Om ideelle motiver var der naturligvis ikke tale på den tid.
Hvad Johannes Valeurs økonomiske forhold angår, fortæller han selv, at han som følge af bankerotter og den store ildebrand i 1728 havde tabt over 13.000 rigsdaler. Hans tidligere nævnte gård i
Østergade skånedes af ilden. Her boede han med sin kone og tre børn. Tyendet bestod af to karle og tre piger. En gift kusk logerede andetsteds i byen. Til hans husstand hørte desuden Salig Madam
Kellermands, en slægtning af hans hustrus første mand. Der kan her være anledning til at anføre, at han 1743 specificerer sit tyende som bestående af en lakaj, en kusk, en portner og tre
piger. Samtidig opgiver han at have to karetheste, en karosse, en chaiseo og en arbejdsvogn.
Ejendommen solgte han for 5.500 rigsdaler ved skøde af 11. december 1752. Efter at have solgt gården i Østergade boede Johannes Valeur til leje hos supercargoo Peter Gram i dennes ejendom i
Købmagergade (nu nr. 11). I en årrække havde Johannes Valeur sommerbolig i en af Nordsjællands skønneste egne i et stuehus, som han opførte for egen regning på Nebbegaard, en af de såkaldte
Torpegårde, i Blovstrød sogn.
I Hørsholm Historie 1305-1875 findes et billede og en beskrivelse af denne gård, der indtil 1737 var bortfæstet til en bonde. At Johannes Valeur fik sommerbolig her, førte siden til, at han
udakkorderede bonden, Rasmus Jensen, for 100 slettedaler, og derefter tog fæste på hele gården.
Johannes Valeur overtog Nebbegaard i 1740 og har derefter ombygget hele gården og efterhånden forbedret og forskønnet den, så den er blevet en Gaard passende for et Herskab, som det senere siges
om den, da den udbydes på auktion. Den er smukt beliggende ved Sjælsø, omgiven af Skov, har gode velindrettede Huse, indhegnede Haver med Frugttræer og vedlagte Aspargeslande, Fiskedamme m. m.
Det var antagelig under et ophold på Nebbegaard, at Johannes Valeur stiftede bekendtskab med Vajsenhuspræsten, professor Enevold Ewald og hans livlige, men letsindige kone Marie,
født Wulf, idet præstefamilien i flere år lå på landet tæt ved Nebbegaard. Fremsatte antagelser om, at Johannes Valeur er digteren Johannes Ewalds virkelige far, bygger navnlig på
udtalelser af arkitekt og oberst Nicolai Eigtveds kone Sophie Christine, født Walther, der var nært knyttet til den Ewaldske slægt, og som i sine breve beskylder professor
Ewalds kone for ægteskabsbrud. Genealogen Louis Bobé har i den sammenhæng påpeget, at ingen af professor Ewalds eller hans kones nærmeste slægt har heddet Johannes, og at Johannes Ewald
selv aldrig omtalte sin far. De fremsatte antagelser vil selvfølgelig aldrig kunne bevises, og det eneste sikre er, at Johannes Valeur havde et i høj grad fortroligt og meget venskabeligt forhold
til Johannes Ewalds mor.
Med Charlotta Sophie Bülcke fik Johannes Valeur seks sønner og fire døtre. Efter næsten 33 års ægteskab døde hans kone i Købmagergade den 9. december 1758 til stor Hierte Sorrig og Gremmelse,
som han selv skriver i familiebiblen. Den 16. december blev hun nedsat under Vor Frelser Kirke i en åben begravelse, som havde tilhørt konferensråd Meller. Graven fandtes under orglet men blev
sløjfet i forbindelse med, at der blev indlagt varme i kirken.
Da Johan Friedrich Struensee den 3. april 1771 opløste Københavns Magistrat, blev også etatsråd Valeur afskediget, og efter sigende tog han sit eget liv af ærgrelse over det. I hvert fald
døde han den 19. september samme år på Nebbegaard, og den 26. blev han stedt til hvile i familiebegravelsen i Vor Frelser Kirke ved siden af sin kone og små børn.
Der er næppe tvivl om, at etatsråd Johannes Valeur har været en energisk og driftig mand udrustet med viden på mange forskellige områder, og en fremtrædende plads blandt slægtens medlemmer vil
altid tilkomme ham.
Johannes stavede altid sit efternavn Valeur. Ifølge en tradition i familien har han ændret stavemåden efter sin rejse i Frankrig, men stavemåden Valeur er imidlertid allerede benyttet i slutningen af det
17. århundrede, om end næppe af Johannes far, Herman Wallør.
Anvendt kildemateriale:
Kirkebøger
Johannes Valeurs egne optegnelser i familiebibelen
Ove Janus Valeur & Peter Valeur: Slægten Valeur i Danmark og Norge (1949)
Poul Bredo Grandjean: Meddelelser om Lærredskræmmer Herman Walør en af Kjøbenhavns 32 Mænd og Etatsraad Johannes Valeur Viceborgmester i Kjøbenhavn og Tilforordnet i Højesteret (1915)
Personalhistorisk Tidsskrift 1987:2
Lars Aage Larsen: Nebbegaards historie (1942)
Johannes Valeur
(Billede fra "Slægten Valeur i Danmark og Norge")
Vor Frelsers sogns kirkebog 1701: Johannes Valeurs dåb (nr. 13)