Hovedmenu
Genealogi
Herrmann Christian Valeur
4. generation: Johannes Valeurs femte barn med Charlotte Sophia Bülcke:
Herrmann Christian Valeur, født 23. december 1731 i København, døbt 27. december i Skt. Petri Kirke, død 23. juli 1791, begravet 5. august fra Korskirken i Bergen.
Klokker i Voss, senere postmester i Bergen, kancelliråd.
~ 1. gang 1753 i Danmark med Marie Rundrup, født 5. juni 1732 i Norge, død 25. juni 1764, gravfæstet 3. juli.
Børn:
1) Johan Christian Valeur, født 28. november 1753, død 6 dage gammel.
2) Johannes Valeur, født 22. februar 1755, død 22. eller 26. februar 1756.
3) Johannes Valeur, født 28. august 1756, død efter 1807.
4) Christian Valeur, født 1. juni 1758, død 24. december 1758.
5) Christian Valeur, født 13. juli 1759, død før 14. september 1826.
6) Peter Valeur, født 10. oktober 1760, død 26. august 1771.
7) Charlotte Sophie Valeur, født 20. april 1762, død 21. juni 1809.
8) Andreas Valeur, født 11. maj 1763, død juni 1826.
9) Herman Valeur, født 25. juni 1764, død 23. august 1771.
~ 2. gang 3. oktober 1765 i Norge med Mette Helene Horsenius, døbt 22. oktober 1738, død 8. juni 1769. Datter af Carsten Horsenius, klokker i Voss, og Sønne Petersdatter Rømer.
Børn:
10) Carsten Horsenius Valeur, født 8. september 1766, druknet 17. januar 1780.
11) Morten Ruus Valeur, født 7. juni 1769, død 28. oktober 1769.
~ 3. gang 2. august 1770 i Korskirken i Bergen med Gjertrud Holtermann, født 1. juni 1736, døbt 24. juni i Domkirken i Bergen, død 30. oktober 1805 i Bergen, begravet 7. november fra
Korskirken. Datter af købmand Abraham Holtermann og Elisabeth Regine Rømer.
Børn:
12) Peter Rømer Valeur, født 20. april 1771, død 28. august 1771.
13) Peter Valeur, født 6. april 1773, død 10. januar 1814.
14) Abraham Valeur, født 28. maj 1774, død 6. marts 1775.
15) Elisabeth Regina Valeur, født 22. januar 1776, død 3. februar 1776.
16) Abraham Valeur, født 17. april 1777, død 10. april 1838.
I sin bibel har Johannes Valeur noteret følgende om sin søns dåb:
Ao 1731 d:23 Decembris, en Søndag formiddag Kl. 10 slet, blev min Kiære Søn Herman Christian fød til Verden, d:27 Ditto døbt i St Petri Kircke. Fadderne vare Madam Grøngaard, Jomfrue
Klovman, Etatz-Raad og Præsident Schrader, Justitz-Raad Franck, Stadshopmand Fielsted og Cancelli Raad Tombsen.
Privat dimitteret blev Herrmann Christian Valeur immatrikuleret ved Københavns Universitet den 23. december 1750. Han aflagde teologisk embedseksamen den 9. april 1753 med karakteren haud illaudabilis.
Han får skudsmål som Et meget godt og skickelig Menniske - en fornuftig, dydig og honet opførsel. Og han kom i høj grad til at nyde godt af sin formuende slægts hjælp.
Herrmann Christian Valeur fik et noget usædvanligt livsforløb for en teologisk kandidat. Forklaringen finder vi i et brev, dateret 3. november 1755, fra vicebiskop Tidemand i Bergen til
provst Ruus på Voss. Brevet lyder således:
Hans Høyædle Høyærværdighed H:r Biskop (i Bergen) og Procancellarius Doctor [Erik Ludvigsen] Pontoppidan har givet mig til Deres Velædle Velærværdighed een Commission, som er denne: Een
H:r Biskoppens besynderlig gode Ven, nemlig H:r Etats Raad Valeur i Københafn har haft den Chagrin, at Hans Søn, Student, geraaden paa Herrenhutske Afveje /: som dog nu skal indsees :/ har noget
for tilig giftet Sig, samt abandonneret alt Haab om Emploie til Præste-Embede, og i den Stæd ansøgt og modtaget Survivance paa Waasse Klokkerie, naar samme lovlig leedig vorder. Da nu Faderen
gierne ville have denne sin Søn eet Stycke Vejs fra Sig, joe før joe heller, uden dog at nægte Ham al muelig Faderlig Assistence, den Hand er i god Stand til at giøre Ham; Sønnen er et meget godt
og skickelig Menniske; Saa yndskede H:r Biskopen, at Deres Velædle Velærværdighed kunde overtale den gamle Horsenium til at andtage Ham som sin Substitut eller Adjunctum paa de aller raisonableste
Vilkaar. Deres Velædle Velærværdighed ville altsaa der udi emploiere sine bona officia; helst jeg tenker, at den gode Horsenius i sin tilvoxende Alderdom kunde tiene dermed baade sig Selv og sin
Hustrue, siden bemeldte Studiosi Vilkaar ere saa gandske gode, at Hand kunde taale den Accord at indgaae, som neppe nogen Anden. Her om alt jeg vil vente Deres gode Giensvar, og i Fald réusseres,
med hvad Vilkaar til nærmere Afgiørelse.
Det blev imidlertid ikke nogen let sag at overtale den gamle Horsenius, selv på de allermest rimelige vilkår. Klokkeren, og ikke mindst hans kone, har nok øjnet en god forretning og klaret at få trukket
modparten temmelig godt op, de får begge deres pas grundigt påskrevet af provsten. 11. maj 1756 fik provsten melding om at de endelige vilkår var antaget og at Valeur agtede at infinde sig på Voss kommende
sommer, om end provsten havde rådet ham til at se tiden lidt an: er her ikke nogen bekvem bolig at komme til uden temmelig bekostning og måske fortrædeligheder, da her i nærheden af hovedkirken
og præstegården er intet bekvemt sted til nye bolig uden andres fornærmelse, eftersom Horsenius selv har bygget sit hus på det sted, hvor den forrige klokker boede. Men vicebiskoppen forsikrer,
at det ville obligere ham, om provsten kunne finde udvej til bolig for den nye degn og familie. Ellers ser vi, at klokker Valeur foråret 1759 søgte og fik tilladelse til en rejse til København for
at se sin far og sine søskende igen, hans mor var nylig død og en bror ventet hjem fra Kina.
Som man kunne vente, har Valeur ikke fundet sig tilfreds på Voss, og ønsket sig en bædre Station end at være paa Landet iblandt Bønder. 1770 hører vi, at han har været i Bergen og
mariered sig med en Kiøbmands Datter, dog ej antroffne Midler, mend efter alles sigende eet dydig og got Numer samt kierlig Moder for sine Børn. Samme efterår er etatsråden atter ude og bede
for sin kære søn, denne gang er det stiftamtmand Petersen i Bergen som sættes i sving, og det gælder at skaffe sønnen et klokkeri i Bergen. Stiftamtmanden melder 9. oktober 1770: Man har her en
Klocker ved Dom Kircken som eren gammel Mand og kand vel iche lenge giøre det; Deres Velbaarenhed kand altsaa være gandske forsichred, at naar Vacance skeer ieg da icke vild efterlade at anvende
ald min Flid for Deres Søn. Vi får ikke at vide, hvad det blev til med dette klokkeri, men det ser ud som, Valeur kort tid efter er flyttet fra Voss, for der nævnes en anden klokker i 1772.
Efteråret 1774 døde postmesteren i Bergen og Valeur indsender sin ansøgning om stillingen. Han nævner at han haver prøvet i 16 Aar mange Gienvordigheder, og ved min absolverede Studia ey har
havd den Lykke at nyde nogen Employ til min Families Underholdning, tillige og ved min Faders Etats-Raad og Borgermester Valeurs dødelige Afgang er sadt uden for ald Venner og Patroner. Ikke
desto mindre tilbyder hans svoger købmand Hansen på Amagertorv, en af Københavns 32 mænd, sig til et eller andet Gudelig Brug at udbetale, som en allerunderdanigst Erkjendtligheds Tegn, eet
Tuusinde Rigsdaler, vil og om nogen Caution for Oppebørselen maatte forlanges, allernaadigst forbinde mig til samme. Det lykkedes, og 10. juni 1775 blev Valeur udnævnt til Postmester i Bergen. Foråret 1780 fik han tilladelse til at foretage
en rejse på 3-4 måneder til København. Efter hans død blev enken konstitueret i stillingen indtil eftermanden tiltrådte 1. september 1792. Herrmann Christian Valeur havde titel af kancelliråd.
Anvendt kildemateriale:
Kirkebøger
Johannes Valeurs optegnelser i sin familiebibel
Ove Janus Valeur & Peter Valeur: Slægten Valeur i Danmark og Norge (1949)
Slægten Holtermann: Personalhistorisk Tidsskrift, 4. række, 3. bind (1900)
Skt. Petri sogns kirkebog 1731: Herrmann Christian Valeurs dåb (nederst)