Hovedmenu
Genealogi
|
9. generation: Erik Valeurs første barn med Jane Seith:
Cecil Valeur, født 9. december 1910 i Fåborg, Svendborg amt, døbt 28. december i Fåborg Kirke, konfirmeret 8. april 1925 i Fåborg Kirke, død 24. juni 1985. Kunstmaler.
Cecil Valeur besøgte Emil Rannows Malerskole 1927-28 og var i malerlære i Odense i 1929. Han var elev på Académie Scandinave i Paris 1931-34 under Gromaire og Othon Friesz. I
1937 var han igen i Paris, og efter hjemkomsten fra Frankrig åbnede han en malerskole i sin atelierlejlighed i Amaliegade. Efter endnu et ophold i Paris i 1939 blev han medlem af gruppen
Vinterudstillingen. Denne gruppe brød han siden ud af sammen med Finn Bentsen og Bernt Nielsen, som sammen med Ole Bjørn Krüger (og senere P. Ingemann Nielsen) dannede
sammenslutningen 3 x 1. I foråret 1941 var han elev på akademiets Grafiske Skole under Aksel Jørgensen, og i 1944 fik han tildelt van Gogh-stipendiet. Fra 1947 boede han 10 år i Sverige,
og derefter tog han tilbage til Frankrig.
Cecil Valeur har udstillet på Salon d’Automne 1933, Salon des Tuileries 1934, Kunstn. Eft. 1934 og 1936, Malerier fra Besættelsen 1946 (Kleis), Septemberudstillingen 1935 og 1942 (i Odense og
Århus) samt 1944 og 1948 (Galerie Moderne i Stockholm og Malmö) og senere på Nytårsudstillingen på Søllerød Rådhus januar 1973 (med sammenslutningen 3 x 1) og separatudstillingen i Galerie Gammel
Strand januar 1973.
Blandt hans værker er malerierne Jernbanelinie, Menton (udstillet 1935), Komposition Nr. 1, Mor med Børn, Pige med Spejl og Børn i en Park (alle fire udstillet i 1944), Flygtninge i en Havn og
Flugt (begge udstillet i 1946), Foraar i Byen, Frugtbarhed og Efter Regn (alle tre udstillet i 1948), Portrætter, Model-billeder, Landskaber og Gadebilleder. Desuden har han lavet en
Danmarksplakat, en Vesterhavsplakat og udkast til forkellige turistplakater (udstillet i 1935), teaterplakater for Operaen Mahagonny, Dayelmaballetten, Hornbækrevyen, Riddersalen, Operaen Klokken,
De 7 Dødssynder og Drengen, der svarede Ja (alle syv udstillet i 1935), plakat for Statsbanerne og propagandaplakat for frugt (udstillet i 1936). Endvidere har Cecil Valeur udført
teaterdekorationer for Kurt Weill og Bert Brecht: Operaen Mahagonny, samme: Balletten De 7 Dødssynder, Karl S. Clausen og Peter P. Rohde: Operaen Klokken samt til
Hornbækrevyen (alle udstillet i 1935). Han udstillede samme år desuden modelteaterdekorationer. Endelig har Cecil Valeur i 1914 lavet bogillustrationer til Charles-Louis Philippe: Buba fra
Montparnasse, Prosper Merimée: Don Juan, Francis Carco: Kun en Kvinde, Guy de Maupassant: Fru Telliers Hus.
Sit atelier havde Cecil Valeur i Ågade, og fritiden blev bl.a. tilbragt i sommerhuset på Kastanielunden 26, Tollerup i Melby.
~ 1. gang 12. september 1942 i København med Eva Dybholm, født 17. december 1918 på Hauser Plads 32 i Trinitatis sogn i København, døbt 26. april 1919 i Frederiksberg Kirke. Datter af
fuldmægtig, senere kontorchef, Georg Vilhelm Dybholm og hustru Annette, født Hetsch.
Antikvarboghandler.
Barn:
1) Claus Michael Valeur, født 22. august 1942.
Ægteskabet opløst 1948.
~ 2. gang 23. oktober 1948 i Stockholm med Karin Adèle Sandberg, født 26. oktober 1915 i Örebro. Datter af malermester Gösta Sandberg og Adèle Gustafson.
Journalist.
~ 3. gang 1968 med Hanne Nielsen, konfirmeret i 1946. Datter af landsretssagfører Poul Gunnar Nielsen og Karen Sørensen, født Balle.
Cand. jur., ekspeditionssekretær. I 1998 var hun advokat i Forsvaret.
Ingen børn.
Anvendt kildemateriale:
Kirkebøger
Slægten Valeur i Danmark og Norge (1949)
Weilbachs Kunstnerleksikon
Det Grønne Område 17. januar 1973
Oplysninger fra Maud Martin
|
Cecil Valeur
(Jan Henrik Valeurs slægtarkiv)
|