Hovedmenu
Genealogi
Cordt Holtermann Valeur
6. generation: Abraham Valeurs første barn med Birthe Pontoppidan:
Cordt Holtermann Valeur, født 8. januar 1804 i Fredriksvern, død 11. september 1875 i Kristiania.
Kommandør i Marinen, en tid i fransk tjeneste, senere indrulleringschef i Kristiania.
~ 22. september 1836 i Vor Frue Kirke i København med Alvilda Wraatz, født 21. november 1814 i Kristiania, død 30. april eller 1. maj 1902 i Kristiania. Datter af kancelliråd og postmester
i Kristiania Martin Wilhelm Wraatz og Dorothea Hedvig Leganger.
Børn:
1) Vilhelm Wraatz Valeur, født 3. maj 1838, død 4. august 1868.
2) Thorolf Valeur, født 14. juli 1839, død 6. juni 1844.
3) Alvilde Valeur, født 2. oktober 1841, død 31. december 1927.
4) Ægir Valeur, født 10. november 1843, død 3. juni 1850.
5) Mimi Valeur, født 8. juli 1845, død 30. november 1936.
Cordt Holtermann Valeur blev sekondløjtnant den 21. januar 1822, premierløjtnant den 5. september 1826, kaptajnløjtnant den 23. juni 1836, kaptajn den 23. marts 1852, kommandørkaptajn 23. januar
1858 og endelig kommandør i marinen den 11. juli 1860. Som marineofficer kom han til at gøre en noget usædvanlig søtjeneste. I 1823 var han med briggen "Fredriksværn", som bl.a. anløb Tanger, hvor
officererne blev modtaget i audiens hos kejseren af Marokko. Briggen deltog også i en norsk-svensk eskadre, som i Lübeck hentede prinsesse Josefine af Leuchtenberg, Oscar den I’s
dronning. Da enkedronningen i 1873 højtideligholdt 50-årsdagen for sin ankomst til Skandinavien, fik Cordt Holtermann Valeur og de andre endnu levende officerer fra eskadren en medalje med en
juvelbesat kongelig krone til at bære i et blåt bånd som et minde.
I 1825-26 var Cordt Holtermann Valeur permitteret for som styrmand at følge den svenske fregat "af Chapman" til Colombia. Fregatten var sammen med linjeskibet "Tapperheten" solgt til det engelske
handelshus Goldschmidt & Co., som i virkeligheden var stråmænd for republikken Colombia, som Simon Bolívar oprettede i 1819, og som endnu kæmpede sin frihedskamp mod Spanien. Salget vakte
røre blandt de europæiske stormagter. Valeur og de øvrige permitterede marinefolk blev nægtet at gå i udenlandsk tjeneste, og det blev forbudt cheferne at overlevere fartøjerne til nogen
krigsførende magt. De blev liggende fem måneder i Cartagena i Colombia, mens forhandlingerne blev ført i Bogotá, og måtte derfra med uforrettet sag sejle til New York, hvor der fulgte en tid med
de mest førødmjukande økonomiska svårigheter før personalen med beslaglæggelse m.v. før fartøjerne endelig for en billig pris blev solgt på en offentlig auktion.
I 1829-32 var Cordt Holtermann Valeur permitteret for at gå i fransk orlovstjeneste. Under hele permissionstjenesten førte han dagbog, som viser, med hvilken levende interesse han studerede alt,
hvad han så og alle de forhold, hvori han kom. I marts 1829 rejste han sammen med seks andre eventyrlystne løjtnanter fra Fredriksværn og kom via Arendal og Boulogne til Paris. Her blev han af
Norges og Sveriges minister, grev Gustav Løwenhjelm, præsenteret for marineministeren og rejste derefter med diligence over Lyon og Marseille til Toulon, hvor han blev beordret til at
embarkere ombord i fregatten "Proserpine".
Efter en batalje udenfor Algeriet blev fregatten detacheret til at krydse i Middelhavet og strøg i december kommandoen i Toulon. Lige efter blev han beordret ombord i fregatten "L’Armide" bestemt
for Levanten og fik lejlighed til at besøge Navarino, Smyrna og mange andre steder. Valeur skriver i sin dagbog:
Den 13de Juni Kl. 5½ Morgen saa vi Algier, Kl. 5½ signaliserede Admiralen, at enhver skulde holde sig færdig til at slaaes og strax efter Ordre, at vi skulde tjene som Repetiteur. 3 Brigger gik
forud for at lodde. Kl. 12 ankrede Admiralen i Bugten ved Toureta-Chica. Admiralen signaliserede den Plads enhver skulde tage. Om morgenen 14de Juni kom en Corvet og to Brigger, der havde ankret i
Bugten øst for Toureta-Chica, i Affaire med nogle Batterier iland. Cirka Kl. 10½ Form. ophørte Ilden fra Land og vores Troppers Debarkering, der var begyndt tidlig om Morgenen, fortsattes med al
Iver. 15de Juni var jeg iland og besaa vor leir, som man holdt paa at befæste. Vore Fortropper ere uophørlig i Skjærmydsel med Beduinerne. Vi saae tydelig disse Rakkere, der alle vare tilhest og
som altid holdt sig adspredte, de havde uhyre lange Rifler, sigtede vel og naar de havde skudt, foer de afsted igjen, idet deres Heste snoede sig som Harer gjennem Buske og Krat.
I flere måneder var Cordt Holtermann Valeur nu optaget af troppetransporter mellem Frankrig og Algeriet, indtil kommandoen blev strøget på "L’Armide" i december. Han embarkerede på korvetten "La
Caravane", så på fregatten "La Resolue" og vendte i juni 1832 hjem til Norge med skibet "Eyr" af Holmestrand. For sin tjeneste i den franske marine blev han udnævnt til ridder af Æreslegionen.
I 1854 var Cordt Holtermann Valeur chef for fregatten "Desideria"; eskadren blev til værn om Norges og Sveriges neutralitet under Krimkrigen sendt til Østersøen, hvor den blev forenet med en
svensk eskadre. 1864 var han chef for fregatten "Kong Sverre", Norges største sejlkrigsskib (populært kaldet Europas skræk) på dets seneste virkelige togt. Fartøjet var en tid i norsk-svensk
eskadre under kommando af prins Oscar for at værne Norges og Sveriges interesser under den dansk-tyske krig og anløb forøvrigt Leith.
I nekrologer i aviserne karakteriseres Cordt Holtermann Valeur som en af vor Marines mest fremragende Officerer, rig paa Kundskaber og Erfaring, viljestærk til at udføre Opgaver han satte sig,
og respektindgydende ved sin Hæderlighed og sin Strenghed mod sig selv. Han har navnlig som Kadetofficer i en Række af Aar indlagt sig Fortjenester af Officerspersonalets Opdragelse og
Undervisning. Videre at han erhvervede sig i alle Stillinger, hvor han blev benyttet, Anseelse for sin Nidkjærhed og sin Dygtighed. Han levede for sit Kald i Marinen. Alligevel undgik
han ikke til en vis grad at blive ramt af den i Almindelighed herskende uheldige Opinion om Marinen, som han selv havde taget for sig i en afhandling.
I Horten satte Cordt Holtermann Valeur sig som værftschef et varigt minde ved at lade en alléplantning udføre langs vejen fra byen til Karljohansvern og langs en række andre veje der. Det er
antageligt med dette som baggrund, at det i en af nekrologerne siges, at Valeur i sin Stilling som Værftschef ikke altid viste den tilbørlige konstitutionelle Hensynsfuldhed ligeoverfor
Storthingets Bevilgninger eller Bevilgningsformer. Det skulle efter bladets mening være den egentlige årsag til et mistillidsvotum mod marineminister, kommandør Wolfgang Wenzel Haffner
i 1869, som havde dennes afgang til følge. Valeur androg imidlertid om, at hans forhold som værftschef måtte blive undersøgt, og fik kendelse for at han i de påankede retninger havde handlet efter
departementets ordre eller med dets approbation. Horten by har hædret hans minde ved at opkalde en gade efter ham.
Cordt Holtermann Valeur blev i 1869 forbigået ved kaptajn R.A. Knaps udnævnelse til kontreadmiral og skal have taget sig dette meget nær. Han bevarede alligevel til det sidste Kong Oscar
II’s venskab, og da han lå for døden, aflagde kongen lige før hans død et afskedsbesøg ved hans sygeseng og takkede ham for hans indsats i marinen.
C.J. Anker, hvis første militære chef Valeur var, skildrer ham således: Kommandør Valeur var anerkjent for å være en intelligent og snarrådig søofficer med stor virkelyst og en mester i
at manøvrere tilsøs, for at væe en human og grei chef og en udmerket kamerat. Hans ånd var fyrig og livlig som en sydlændings, han besad et varmt hjerte samt en ridderlig og energisk karakter,
hvilket alt gjorde ham til en sjelden personlighed, hvis billede vistnok står meislet med sympatiske træk for enhver, der har havt den ære at tjene under ham.
Valeur blev senere indrulleringschef i Kristiania og var kommandør af Sværdordenen, Dannebrogsordenens 1. klasse og St. Olavs Ordenen.
Anvendt kildemateriale:
Kirkebøger
Ove Janus Valeur & Peter Valeur: Slægten Valeur i Danmark og Norge (1949)
Cordt Holtermann Valeur
(Billede fra "Slægten Valeur i Danmark og Norge")