Hovedmenu
Valeurslægterne
Valeurnavnets oprindelse
Alured de Valeur
Den tidligste forekomst af navnet Valeur, jeg i mit arbejde med dette slægtsnavn er stødt på, er en Alured de Valeur eller Valer, som var godsejer i Kent i 1183. Han var omtalt på en nu forsvundet
internetside, "Origins of Our Family", der fortæller om en slægt Wallers oprindelse. Her stod bl.a.:
Our Waller family is descended from Wallers who lived in a small rural town in Cambridgeshire, England in the 1500s, through an army lieutenant who settled in Ireland after the English Civil War of
1642-1646. Although there are many people in England and North America with the surname “Waller”, it is impossible to know the exact origin of the name. Some have proposed a Norman or Old French origin.
Some Wallers are likely to be of Norman ancestry, with a possible origin being “de Valer”, as in “from the valley”. A Middle English origin is also suggested, perhaps as a derivative of walle “to furnish
with walls”, or an occupational name well or weallan for someone who boiled sea water, or derived from the Anglo-Norman-French word galler og gallear meaning to be festive. Some American Wallers of
Scandinavian ancestry were originally Vaaler.
The greatest proportion of American Wallers (there were 52,189 American Wallers in 1995) has a different ancestry than those whom we know are related to us. Some can document descent from Wallers who came
to America from England in the 1600s, primarily to Virginia in Staffordshire and Surry counties. They may have descended from Normans, perhaps from Alured de Valer (alleged to be a landowner in Kent in 1183)
although claims of Waller companionship with William the Conqueror are unsupportable. Early landowning Wallers descended from Sir Richard Waller (see below).
Jonathan Wathen-Waller, an 18th Century baronet who assumed the Waller name and arms, placed a plaque on the wall of the Church of St. Mary the Virgin at Speldhurst, near Tonbridge Wells, Kent, showing a
Waller descent from an Alured de Valeur who lived in the twelfth century. (Sir Jonathan was not himself of Waller descent, but married a female descended from Sir William through his son Thomas. He took the
hyphenated Waller name in purchase of the baronetcy). Without any other proof, J. Ralph Dickey in Waller: A Family History continued to promote the idea of Norman knighthood for a common Waller ancestor.
He claimed that a Waller, also named Alured de Valeur, was named in the Domesday Book in Kent. Our review of the literature revealed several mentions of Alureds and Alfreds but no Waller or de Valer.
Nevertheless, some more recent history he included may be reliable, so the book may remain of interest to Waller researchers. His book is available on microfilm from the Latter Days Saints Family History
Libraries.
Jeg har ikke gjort noget forsøg på at undersøge historien om denne Alured de Valeur nærmere, men jeg synes dog, at en så tidlig forekomst af Valeurnavnet og en mulig normannisk-fransk oprindelse er så
interessant, at det bør nævnes.
Valeur i Frankrig
Det er først i begyndelsen af 1600-tallet, at jeg er stødt på mere sikre forekomster af navnet Valeur/Valleur. Det drejer sig om personer i det nordøstlige Frankrig og i Vallonien i Belgien.
De tidligst levende personer, jeg her er stødt på, er en Marie Valeur, der i 1608 bliver gift med en Ghislain Janmart, en Gilette Valeur, der den 1. april 1636 i Vendresse i Ardennes gifter sig med en
Pierre Labe, samt en Pierre Valeur, født i 1634 og død 21. april 1680 i Colombey-Les-Deux-Églises i Haute-Marne. Både i Ardennes, Haute-Marne, Haute-Saône, Mayenne og i Meuse har der i mange generationer
levet Valeurslægter, og meget tyder derfor på, at de nulevende personer i Frankrig med navnet Valeur er af fransk herkomst, og at Valeur-navnet allerede i 1600-tallet har haft en ret stor udbredelse i det
nordlige og østlige Frankrig - men også kun i den del af landet.
De første oplysninger om de franske Valeur’er er for år tilbage fundet til mig af Inge Boalth Petersen fra Mormonkirkens Slægtsforskningscenter i Søborg, og sidenhen har jeg selv kunnet supplere disse
oplysninger med oplysninger fundet på internettet, primært på den franske genealogiportal geneanet.org.
Valeur i Norge
I Danmark og Norge har de ældste efterretninger om personer med navnet Valeur hidtil dateret sig til sidste halvdel af 1600-tallet og har alle knyttet sig til personer i Norge, hvor navnet optræder stavet
på flere forskellige måder. Blandt dem er især brødrene Erich og Herman Wallør interessante, fordi sidstnævnte er stamfar til de fleste personer med navnet Valeur (og afledte staveformer) i Danmark og Norge.
Lengnicks stamtavle
Herman Wallør optræder som Valeurslægtens ældste led i en lille trykt stamtavle, som blev udgivet i september 1842 af Johan Carl Louis Lengnick (1795-1865), der ofte ses tituleret med sin militære
kaptajntitel. Efter en militær karriere blev Lengnick ansat i Københavns Magistrat og fattede her interesse for genealogien. Et betydningsfuldt resultat af denne interesse er 515 stamtavler over adelige og
borgerlige familier i Danmark, som Lengnick nåede at udgive i tiden fra 1841 til sin død. Heriblandt også den ganske kortfattede stamtavle over slægten Valeurs danske medlemmer. Lengnick efterlyste heri
yderligere oplysninger om slægten med henblik på at udgive et supplement, som dog aldrig er udkommet.
Johannes Valeurs familiebibel
Herman Wallør slog sig ned som klædekræmmer i København og bragte derved navnet Valeur til Danmark. Blandt flere slægtsantikviteter, som findes i familiens varetægt, findes en familiebibel fra år 1719,
som oprindelig har tilhørt Herman Wallørs søn, etatsråd Johannes Valeur i København. Titelbladet bærer etatsrådens egenhændige underskrift, og nok så interessant er det, at han på de blanke sider forrest
og bagest har noteret sig sine børns fødsler og død og derved har lagt grunden til en beskrivelse af sin slægt. Hans notater i familiebiblen er siden suppleret med optegnelser tilføjet af sønnen, justitsråd
Johannes Meller Valeur, dennes kone Kirstine Christensen samt dette pars søn, konsistorialråd Ib Christian Valeur.
Prokurator W.T. Valeurs stamtavler
I 1855 udgav cand.phil. Werner Theodor Valeur ligeledes en stamtavle over den danske del af slægten. W.T. Valeur var oldebarn af etatsråd Johannes Valeur og slog sig ned som prokurator i Herning, hvor han
på mange måder var med til at igangsætte den dengang lille bys udvikling til købstad.
I stamtavlens forord fortæller W.T. Valeur, at hans far arvede Johannes Valeurs familiebibel efter justitsråd Johannes Meller Valeur, og at det var familiebibelen, som inspirerede W.T. Valeur til at
udarbejde en stamtavle over Valeurslægten.
I stamtavlen anfører W.T. Valeur fejlagtigt en konferensråd Johannes Meller Valeur som slægtens stamfader og far til Herman Wallør. Det skyldes sikkert en forveksling med Herman Wallørs svigerfar,
konferensråd Johannes Christensen Meller. W.T. Valeur nævner også, at familien har medlemmer i Norge, og at han agter at medtage disse i en senere udgave af sin stamtavle, idet han ikke ville sinke
udgivelsen af den færdige stamtavle for den danske del af slægten ved at afvente færdiggørelsen af den norske del.
En fælles dansk-norsk stamtavle kom da også i 1860. Formen på begge W.T. Valeurs stamtavler er meget lig Lengnicks med hovedvægt på de genealogiske data og kun en kortfattet tekst.
I sin første stamtavle antyder forfatteren, at slægten Valeur skal være af fransk oprindelse:
Der gaaer iøvrigt det Sagn i Familien, at Stamfaderen - hvad enten det nu er bemeldte Conferentsraad J.M. Valeur, eller en Anden - var en fransk Emigrant, hvilket ogsaa Navnet “Valeur” (Tapperhed, Kraft)
tyder hen paa. Muligt er han, saavelsom mange andre af fine Landsmænd, udvandret fra sit Fædreneland under den herskesyge og intollerante Ludvig XIV’s Regjering, muligt under en tidligere revolutionair
Tilstand i Frankrig.
Frøken Fausbølls slægtsbog
I 1911 udgav frøken Frederikke Fausbøll "Stamtavle over Slægten Valeur i Danmark"- en ny og mere omfattende stamtavle over den danske del af slægten. Frederikke Fausbøll var datter af Hansine Valeur, en
datter af Ib Christian Valeur, etatsråd Johannes Valeurs barnebarn.
Udgivelsen var finansieret af Frederikke Fausbølls fætter, fabriksbestyrer Christian Berger Valeur, og heri findes for første gang biografier for en del af slægtens medlemmer. Med hensyn til slægtens
udspring holder Frederikke Fausbøll sig til kendsgerningerne. I hendes stamtavle har Herman Wallør atter indtaget positionen som slægtens stamfader. Forfatteren oplyser endvidere i indledningen, at Herman
Wallør er udgået fra den ældre norske slægt.
Frederikke Fausbøll skriver i forordet til sin stamtavle, at kammerjunker Henrik Stampe Valeur senere vil udarbejde et skrift om stamfaderen Herman Wallør og hans søn etatsråd Johannes Valeur, og at han
desuden påtænker at udarbejde en stamtavle over den norske slægt. Henrik Stampe Valeur var tipoldebarn af justitsråd Johannes Meller Valeur, der som tidligere anført videreførte slægtsoptegnelserne i sin
fars, etatsråd Johannes Valeurs, gamle familiebibel. Henrik Stampe Valeur nærede en glødende interesse for slægtens historie og nedskrev flittigt, hvad han kunne finde om slægtens ældste medlemmer i
arkiverne. Notaterne blev ført ind i to sorte stilehæfter, som heldigvis er bevaret for eftertiden.
Biografier for Herman Wallør og Johannes Valeur
Det varslede skrift om Herman Wallør og Johannes Valeur, som indeholder udførlige biografier for de to mænd, udkom i 1915. Grundlaget for skriftet var Henrik Stampe Valeurs egne optegnelser, som blandt
andet var tilvejebragt i samarbejde med justitsråd Johannes Meller Valeurs tiptipoldebarn, Frithjof Valeur i Norge, samt resultatet af yderligere undersøgelser udført af registrator i Rigsarkivet Poul
Bredo Grandjean på foranledning af Henrik Stampe Valeurs bror, grosserer Erik Valeur. Materialet blev samlet og bearbejdet af Poul Bredo Grandjean, og resultatet, skriftet med den lange titel
"Meddelelser om Herman Walør en af Kjøbenhavns 32 Mænd og Etatsraad Johannes Valeur Vice-Borgmester i Kjøbenhavn og Tilforordnet i Højesteret", blev udsendt til familiens medlemmer.
I forordet til denne bog skriver Henrik Stampe Valeur:
Trods omfattende Undersøgelser er det ikke lykkedes Hr. Grandjean under hans gentagne Studieophold i det norske Rigsarkiv i Christiania med Sikkerhed at fastslaa Herman Walørs herkomst; maaske vil
Udgivelsen af disse biografiske Meddelelser bidrage til, at dette engang bliver muligt.
Af Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlaugets laugsbog for 1688-1861, side 23, fremgår det dog, at Herman Wallør er barnføed udi Christiania i Norge. Dette er undersøgt af Poul Bredo Grandjean, som har
fundet frem til, at Herman Wallør må være identisk med den Hærmand, som den 6. juli 1662 døbes i Domkirken i Kristiania, og hvis forældre var Anders Erichsøn og Idde Hærmandsdatter. Herom skriver
Grandjean:
I Christiania Kirkebog findes i Tidsrummet 1660-70, indenfor hvilket Herman Walør vel maa være født, kun et Barn, der døbes med dette Fornavn. Aaret 1662 passer iøvrigt godt som Herman Walørs Fødselsaar,
han er jo i saa Tilfælde 28 Aar gammel, da han vinder Borgerskab, 16 Aar da han kom i Lære. At han kalder sin ældste Søn Andreas og senere, da denne er død, endnu en Søn ved dette Navn, er yderligere et
bevis for, at hans Fader har heddet Andreas eller Anders.
Grandjean gør endvidere opmærksom på, at fornavnene Anders, Erik og Ide forekommer i den norske families ældste led med henvisning til optegnelser om familien Krefting, som har været offentliggjort i
"Personalhistorisk Tidsskrift" (3. Række 5. Bind side 213 og frem).
"Meddelelser om Herman Walør en af Kjøbenhavns 32 Mænd og Etatsraad Johannes Valeur Vice-Borgmester i Kjøbenhavn og Tilforordnet i Højesteret" anmeldes af den norske personalhistoriker S.H. Finne-
Grøn i "Aftenposten" (norsk) den 18. august 1915. Om Grandjeans konklusion om Anders Eriksens og Idde Hærmandsdatters faderskab til Herman Wallør skriver Finne-Grøn:
Heri tager han heller ikke feil, Samme Anders Eriksen, der døde som skrædder i Kristiania i 1668, havde nemlig ogsaa en søn E r i k, født her i byen i 1658, og denne Erik kaldte sig først Erik “Wallør”
og senere, da han i 1700 blev oberbergamtskriver ved Kongsberg Sølvverk, Erik “Walleur”.
Finne-Grøn konkluderer:
Det viser sig saaledes, at slegten er n o r s k, og man tager neppe feil i, at deres vugge har staaet paa V a l l ø ved Tønsberg. Ved Kristiania bything 30te januar 1662 lod nemlig ovennævnte skrædder
Anders Eriksen thinglyse et skjøde paa et hus, han havde kjøbt af Tønsbergborgeren Mathias Lauritzsen, som da boede i Aasgaardstrand. Fra Hvaløerne skriver den sig ganske sikkert ikke, navnets skrivemaade
tyder ikke derpaa.
I en nogenlunde enslydende artikel i "Dansk Adel- og Borgerstand" anfører Finne-Grøn året efter endnu en gang sine synspunkter og fastslår, at takket være hr. Grandjeans interesse har det saaledes lykkes
at konstatere, at den Valeur’ske slegt, som traditionen har villet gjøre til en fransk emigrantfamilie, er af norsk Oprindelse.
Finne-Grøns konklusioner om Erich og Herman Wallørs ophav understøttes af de opkaldstraditioner, som var gældende på den tid. At Anders Eriksen køber hus i Tønsberg 1662 er imidlertid ikke det samme som,
at familien også oprindelig kom derfra. Det indikerer blot, at han - måske - på dette tidspunkt slog sig ned der.
Mod dette taler, at Herman Wallør ½ år efter, at faderen har købt hus i Tønsberg, bliver døbt i Kristiania og ikke i Tønsberg. Og at Grandjean også skriver, at Christiania Bys Kirkebog udviser, at
en Skrædder Anders Erichsøn 14. Jan. 1668 begravedes med alle Klokkerne.
Ove Janus Valeurs slægtsbog
Henrik Stampe Valeur nåede desværre ikke at fuldføre arbejdet med den norske stamtavle, da han kun 38 år gammel døde af lungebetændelse i 1918. Det slægtshistoriske materiale, som Henrik Stampe
Valeur efterlod sig, blev overgivet til hans bror Ove Janus Valeur, hvor det i første omgang fik lov at ligge upåagtet hen. Under besættelsen, hvor udgangsforbud gjorde det umuligt at færdes ude
om aftenen, tog Ove Janus Valeur det gamle slægtshistoriske materiale frem til nærmere gennemsyn. Det gav ham lyst til at videreføre det arbejde, som storebroderen havde påbegyndt, og i 1941
udsendte han de første spørgeskemaer til familiemedlemmer i Danmark.
I 1945 forsøgte Ove Janus Valeur at finde et familiemedlem i Norge med interesse for at deltage i arbejdet med den norske del af familien. Det endte med en henvisning til skibsreder Peter Valeur i Oslo,
som interesserede sig for slægtens historie og da også var villig til at ofre både tid og penge på arbejdet med en ny slægtsbog. Resultatet blev "Slægten Valeur i Danmark og Norge" - den hidtil mest
omfattende slægtsbog for Valeurslægten - som Ove Janus Valeur og Peter Valeur udgav i 1949.
Lige som i forgængeren optræder Herman Wallør i denne bog som slægtens stamfader, og da "Slægten Valeur i Danmark og Norge" indeholder en efterslægtstavle for Herman Wallørs mandlige efterkommere, er den
i genealogisk forstand en stamtavle for slægten Valeur.
Bogens biografier for slægtens danske medlemmer er i vid udstrækning genbrug af biografierne i Frederikke Fausbølls stamtavle. Men i modsætning til alle tidligere udgivelser indeholder denne stamtavle både
fotografier af og autografer fra en stor del af slægtens voksne, mandlige medlemmer. Blandt illustrationerne er også gengivelser af siderne i familiebiblen med optegnelserne om slægtens ældste medlemmer og
billeder af forskellige slægtsantikviteter. Den samlede udgift for de ialt 325 trykte eksemplarer er opgjort til 9049,65 kr - et ret betydeligt beløb i 1949. Heraf bidrog danske slægtninge med de 2275 kr,
mens skibsreder Peter Valeur afholdt den resterende del af udgiften. Det var også Peter Valeur, der i de forsyningsknappe efterkrigsår skaffede det fornødne papir til udgivelsen, og slægtsbogens omfang og
høje kvalitet skyldes således først og fremmest Peter Valeurs betydelige økonomiske støtte til projektet.
Navnets stavemåder og oprindelse
Fra Herman Wallør er de efterfølgende generationers slægtskab helt frem til de nulevende medlemmer af slægten dokumenteret i kirkebøgerne, og det er derfor naturligt nok, at spørgsmålet om Herman Wallørs
herkomst på grund af hans status som slægtens fælles stamfader og ældste sikre holdepunkt gennem tiderne påkalder sig stor interesse blandt slægtens medlemmer. At Herman Wallør, som altså var født i Norge,
optræder som slægtens stamfader i både "Slægten Valeur i Danmark og Norge" fra 1949 og i forgængeren fra 1911 har sikkert bidraget til, at den generelle opfattelse i slægten i dag er, at den udspringer fra
Norge.
Hvor den har sit franskklingende navn fra, ses ikke dokumenteret noget sted. Men udokumenterede forklaringer er der flere af. Alfred Thomsen skriver i sin bog "Vore Slægtsnavne", som udkom i 1945, i et
afsnit om navne af engelsk og fransk oprindelse:
Der findes naturligt nok ogsaa pseudofranske Slægtsnavne; men de er yderst sjældne. Et helt sikkert Eksempel er Valeur (efter Vallø i Norge).
Samme forklaring findes i "Danske efternavne" af Georg Søndergaard, udgivet af Det Ny Lademann 1984 og genoptrykt i 1991:
Valeur 101 af norsk sted. Vallør (ældre form: Walør). Kendt i Danmark siden slutn. af 1600-t. Dansk patricierslægt (præster, embedsmænd osv.).
Om de forskellige stavemåder - Wallør hhv. Valeur - skriver forfatterne i "Slægten Valeur i Danmark og Norge", at Herman W. selv skrev sit navn både Walør og Wallør, hvorimod sønnen Johannes altid
skrev sit efternavn Valeur. Man har antaget, at han efter sin Rejse i Frankrig forandrede Stavemaaden; Formen Valeur er imidlertid allerede benyttet i Slutningen af det 17. Aarhundrede, om end
næppe af Herman Walør selv, anføres i en fodnote.
Mens danske efterkommere af Johannes Valeur konsekvent har anvendt stavemåden Valeur, forholder det sig anderledes i Norge. Her optræder flere afledte former: Waleur, Walleur, Wallør, Walør og
Valør. Frederikke Fausbøll omtaler i forordet til 1911-stamtavlen flere personer med navnet Valeur, som rimeligvis have hørt til den ældre norske Slægt. Blandt dem en skræddersvend Johan
Henrik Waleur, som i 1801 lader en datter Kirstine Marie døbe i Garnisons Kirke i København. Forfatteren gør her den interessante iagttagelse, at en af fadderne ved dåben var Amalie Knorr, som
samme år blev gift med justitsråd Johannes Valeur fra Langholt, og konkluderer, at medlemmerne af den norske og danske slægt altså kender hinanden. Denne Johan Henrik Valeur er efter al
sandsynlighed søn af nordlandshandler Michel Nielsen Valeur, som hører til Handskemagerslægten Valeur. Det er værd at notere sig, idet det i givet fald er den eneste konstaterede forbindelse
mellem denne slægt og Den dansk-norske Valeurslægt (Erich og Herman Wallørs slægt).
Alt i alt er der altså mange ting, der peger i retning af, at et muligt og vel også ganske sandsynligt fælles udspring for slægterne Valeur i Danmark og Norge skal søges i den norske del af
rigsfællesskabet. Det er dog ikke ensbetydende med, at slægtens oprindelse også skal findes i Norge.
Werner Theodor Valeur omtalte allerede i sin første stamtavle fra 1855 en familietradition om, at slægten skulle nedstamme fra en indvandret franskmand. Og selv om familietraditioner langt fra altid holder,
hvis de efterprøves (når det ellers er muligt), indeholder de vel oftest en kerne af noget autentisk, som familietraditionen siden er udsprunget af.
Håndskrevet slægtsregister
Familietraditionen om en fransk oprindelse understøttes ifølge optegnelserne i Henrik Stampe Valeurs bevarede stilehæfter af et gammelt håndskrevet slægtsregister, som købmand Cordt Holtermann Valeur i
Bergen har afskrevet. Denne afskrift er siden kommet i Mette Juliane Hammer Valeurs besiddelse. En afskrift af dette dokument findes i sin fulde ordlyd i det ene af Henrik Stampe Valeurs stilehæfter, og
indledningen lyder:
Den Valeurske Familie er af Oprindelse fransk, den nedstammer fra en fransk Oberst af protestantisk Familie, der beboede det nordlige Frankrig eller Flandern, og som emigrerede under Ludvig den 14des
Regjering omtrent 1685 under Forfølgelserne mod Protestanterne, de saakaldte Drogonader.
Herefter følger så et egentligt slægtsregister, der indledes således:
A. Ferdinand Valeur, Emigrandt fra Frankrig i 1685 ankom til Holsteen, og blev der ansat som Oberts ved Cavalleriet. Han døde som General. Han var givt demoiselle Kellerman, hvis Broder ogsaa emigrerede
og ankom til Danmark, et af dens Familie, er den i den franske Revolution berømte General Kellermann.
B. Jean Jaques Valeur, Etatsraad og Borgmester i Kjøbenhavn, senere Konferentsraad, beboede den nuværende Postgaard i store Kjøbmagergade i Kjøbenhavn, Eier til Nebbegods i Sjelland i nærheden af
Fredriksborg og havde følgende børn: ...
Oplysningerne om person B., Jean Jaques Valeur, passer så nøje med, hvad vi i dag ved om etatsråd Johannes Valeur, at det må være en og samme person, hvilket også understøttes af, at oplysningerne om de
efterfølgende generationer - inkl. personernes navne - svarer til de kendte oplysninger om Johannes Valeurs nærmeste efterkommere. Ingen af navnene Jean Jaques Valeur og Ferdinand Valeur forekommer dog i
de trykte kilder, jeg har kendskab til.
Men af et par bevarede breve til prokurator Werner Theodor Valeur fra dennes fætter Oluf Valeur, hvoraf det ene er dateret juli 1857, fremgår det, at det norske slægtsregister allerede på dette tidspunkt
også var kendt i Danmark. Brevvekslingen er givet affødt af W.T. Valeurs indsamling af oplysninger til 1860-udgaven af stamtavlen, hvor også de norske Valeur’er er medtaget. Også Oluf Valeur konkluderer,
at Jean Jaques Valeur og Johannes Valeur må være en og samme person. Interessant er det, at Oluf Valeur i det ene brev beretter:
Siden jeg sidst skrev Dem til har jeg sporet op flere Oplysninger om Personer af Navnet Valeur, Walleur eller Variationer af disse Navne, der have levet her i Landet i de to sidste Aarhundreder og er
dertil kommet til Kundskab om at der fortiden lever oppe i Throndhjems Stift 2 “Waleurer, om hvilke jeg ingen Oplysninger gav Dem i mit seneste Brev;
....
De to omtalte nulevende Personer af vort Navn ere en lensmand Waleur og en Fætter af ham; Lensmanden angiver som sin Oldefader en Erik Waleur, dersom ung Franskmand i 1670-80, ankom sammen med en dansk
Bergmand til et af Bergværkerne her i Landet (Røraas nemlig).
....
Lensmand Waleurs Oldefader, Erik Waleur, der maa have været en Samtidig af denne Assessor og Bergamtskriver Waleur [Erich Walleur i Kongsberg], angives at være gift med en Maren Elisabeth Bang og med hende
at have avlet 3 Børn: 1. Søn, 2. Mikkel Waleur, 3: formenes at være Ole E Waleur.
Den omtalte lensmand Waleur er sandsynligvis enten Handskemagerslægtens Elling Michelsen Valeur i Beitstad, Nord-Trøndelag fylke, eller dennes søn, lensmand Hans Peter Valeur på Namdalseid, ligeledes i
Nord-Trøndelag fylke. Navnene Michel og Ole - men ikke Erik - forekommer da også i denne slægts ældre generationer.
I år 1900 optager Ferdinand Valeur og slægtens mulige franske oprindelse atter sindene, denne gang i en brevveksling mellem Vilhelmine Valeur og Ulrik Valeur, hvor førstnævnte skriver:
Min nu afdøde Fader, som levende interesserede sig for Familietraditionerne, og som var meget nøjagtig i al sin Tale og havde en særdeles god Hukommelse, har flere Gange sagt: “De første Valeurer, som
kom til Norden, ligge begravede i Itzehoe”. Den Underretning havde han fra sin Fader, den gamle Consistorialraad født paa Langholt 1777 [Ib Christian Valeur], som jo altsaa maa have troet paa den franske
Oprindelse.
....
I Forordet til Stamtavlen omtales jo en General Ferdinand Valeur, som skal have levet i Holsten og været gift med Demoiselle Kellermann, det er vel sandsynligt, at det er ham, som ligger begravet i Itzehoe.
Yderligere en omtale af en fransk oprindelse findes i et indlæg "Mer om Slekten Finne fra Risør og Kongsberg" i "Norsk Slektshistorisk Tidsskrift", bind XXIV fra 1974, skrevet af Henrik Finne. Han omtaler
blandt andet fadderne til en søn af Niels Finde, som blev døbt i Kongsberg i året 1701:
Den riktige gjengivelse av fadderne efter Kongsberg kirkebok nr. 1 er: “Monsr. Walør, Monsr. Hassius, Just Palm, hr. Myntmesterns kiæreste og Anne Catarina Hassiedtr.
Herefter følger en forklaring på, hvem personerne er, og om Erich Wallør skriver Henrik Finne:
... mens Monsiør Walør er identisk med bergamptskriver Erich Valeur, av gammel fransk bergmannslekt.
Ved et besøg på Statsarkivet i Kongsberg i maj 2001 havde jeg en snak med en medarbejder der, som fortalte, at minedriften i Norge endnu var i sin barndom i 1600-tallet, og at det på den tid var almindeligt
at hente mere erfarne bergværksfolk sydfra, f.eks. fra Tyskland. Hvorpå Henrik Finne begrunder sin påstand om Erich Wallørs franske oprindelse ved jeg ikke, men det er da i hvert fald en mulighed, at der
også kan være hentet ekspertise i Frankrig, og at Henrik Finnes sidebemærkning er rigtig.
Set i det lys er det også interessant, at der med sikkerhed kan spores Valeur’er i Frankrig helt tilbage til begyndelsen af 1600-tallet, og at forekomsten koncentrerer sig om byer i det nordøstlige Frankrig,
bl.a. i Ardennerne, der er et bjergområde. Fornavnet Erich, som går igen i de ældst kendte led af den dansk-norske slægt Valeur, forekommer imidlertid ikke i en eneste af de franske Valeurslægter fra
1600-tallet og frem, så et eventuelt slægtsskab med dem må i givet fald skulle søges endnu længere tilbage i tiden.
Et spor mere, der peger i retning af en fransk oprindelse, findes i et brev fra Helene Rostad i Trondheim til Ove Janus Valeur. I brevet, der er dateret 12. september 1946, skriver Helene Rostad blandt
andet:
Jeg husker at tante Mimi Valeur (kommandørens datter) hadde flere bøker om familien helt fra de drog fra Frankrike. Det er frkn. L’Orange jeg nævnte sisst som arvet alt etter hende og kanske vet noget.
Endelig er det værd at nævne, at Walørslægten i Troms fylke i Norge ifølge Bardø Bygdebok skulle være af vallonsk afstamning, og at navnet Valeur også forekommer i dette område i ældre tid.
På baggrund af alle disse spor, der indikerer en fransk oprindelse, tror jeg, at Valeurslægterne i Danmark og Norge er af fælles oprindelse, og at de oprindeligt er kommet til Norge fra Frankrig.
Men da det ikke er lykkedes for nogen at finde et endeligt bevis for dette, har jeg valgt at holde fast i, at brødrene Erich og Herman Wallør er Den dansk-norske Valeurslægts stamfædre her på min
hjemmeside.
Johannes Valeurs bibel
Prokurator W.T. Valeurs stamtavle fra 1855
Frederikke Fausbølls stamtavle fra 1911
Henrik Stampe Valeurs stilehæfter med notater om slægten
Meddelelser om Herman Walør en af Kjøbenhavns 32 Mænd
og Etatsraad Johannes Valeur Vice-Borgmester i Kjøbenhavn
og Tilforordnet i Højesteret fra 1915
Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlaugets laugsbog, hvori det oplyses,
at Herman Wallør er "barneføed udi Christiania i Norge"
(Københavns Stadsarkiv)
Slægten Valeur i Danmark og Norge fra 1949